Bryllup

Skal du giftes? Tillykke! Det bliver en stor og særlig dag. Men hvad skal du egentlig have på? Der er mange muligheder, når det kommer til bryllupper. Vi har derfor samlet lidt inspiration til dig, således du kan finde det helt rigtige outfit til den store dag.

Det klassiske jakkesæt

Vil du gå helt klassisk til værks, er det det sorte jakkesæt, du skal gå med. Her får du det stilrene og traditionelle og dermed et jakkesæt, der bliver brugt til mange bryllupper. Det sorte jakkesæt kombineres typisk med en hvid skjorte. Derudover kan du vælge også at gå med en vest, som enten kan være i hvid eller sort.

Outfittet kombineres typisk med en butterfly eller et slips. Disse er typisk i sort, når du går med det klassiske look. Du kan dog også vælge at gå med for eksempel en butterfly i hvid, hvor du nærmest får skabt et kjole og hvidt-outfit.

Giv dit look et diskret tvist, der skiller dig ud fra mængden

Er det klassiske look lidt for traditionelt for dig, kan du sagtens give det et tvist, uden det bliver alt for utraditionelt. Der er mange muligheder for at give lidt farve til looket, uden det tager overhånd.

En smart måde at inkorporere lidt farve på, er blandt andet ved at vælge et slips eller en butterfly i en atypisk farve. Det kan blandt andet være, at du går med en mørkeblå eller bordeaux farve for at give lidt kant til looket, uden det bliver for meget. For at komplementere denne farve, der skal skiller sig lidt ud, kan du benytte et lommetørklæde i samme farvetone for at understrege det bevidste valg.

Vælger du at bære en vest under din blazer, kan du også gå med en model, hvor farvetonen afviger fra blazeren. Det er med til at give noget kontrast, således du skiller dig ud fra mængden. Der er derfor mange muligheder for at give er diskret tvist til dit bryllupslook.

Lad bryllupstemaet afspejle sig i dit jakkesæt

Har I et særligt farvetema til jeres bryllup, er det oplagt at gå all-in på farven. Jakkesæt findes i alverdens farver. Der er derfor rig mulighed for at finde et jakkesæt, der netop passer til jeres farvetema.

Denne løsning er til dig, der ikke er bange for at skille dig ud, og som samtidig er tosset med farver. Det kræver sin mand at bære et jakkesæt i en vovet farve, men går du med det, er det også noget, der virkelig vil skabe et fuldendt look, og som vil give opmærksomhed.

Et casual-formal-look til strandbrylluppet

Er der tale om et mere casual bryllup, hvor vielsen finder sted på stranden, kan det blive et lidt for stramt look at stå i kjole og hvidt. Gå i stedet med et outfit, der passer til omgivelserne og stemningen.

Det er for eksempel oplagt at gå med lyse toner. Det kan blandt andet være et par sandfarvede bukser og en hvid skjorte. Skal du køre helt casual, dropper du slips og butterfly. En let åbnet skjorte vil i langt højere grad komplementere den romantiske stemning, der er, når du står på stranden med din udkårne.

Menu
Butikker
Søg
Bruger
Kurv
Select your location

Choose between the locations below